Forsikring til elever og lærlinge

 

Hvis du er elev eller lærling over 18 år, har du ret til den almindelige pensionsordning, der indeholder både opsparing og forsikringer. Du kan læse mere om din ordning her.

Hvis du er elev eller lærling under 18 år, har du typisk en række forsikringer i stedet for en pensionsordning. Forsikringerne giver dig økonomisk hjælp, hvis der sker dig noget.

Sådan er du forsikret hvis du er under 18 år:

  • 100.000 kr. skattefrit, hvis du bliver ramt af visse kritiske sygdomme, som fx cancer, blodprop og sklerose.
  • 60.000 kr. om året før skat i invalidepension, hvis du varigt mister din erhvervsevne.
  • 100.000 kr. skattefrit, hvis du mister din erhvervsevne.
  • 300.000 kr. til dine efterladte, hvis du dør.

Er du i vvs-branchen?

Du har en sundhedsordning i stedet for invalidepension, hvis du er under 18 år og lærling eller elev under vvs-branchens uddannelser. Med den kan du blandt andet få behandling hos fysioterapeut og kiropraktor. Hvis du er over 18 år og lærling eller elev, har du den almindelige pensionsordning med dertilhørende forsikringer og opsparing samt sundhedsordning.

Læs mere om sundhedsordning

Du er forsikret med det samme

Du er forsikret fra første dag, hvor du er ansat som lærling, hvis du ikke er fyldt 18 år.

Hvis du er fyldt 18 år, er du forsikret fra starten af den første lønperiode der bliver betalt for.

Vi skriver til dig, når din arbejdsgiver har tilmeldt dig og forsikringen er trådt i kraft. Hvis du ikke hører fra os og mener, at du har ret til forsikringer, så kontakt enten os, dit fagforbund eller din arbejdsgiver.

Forsikringsordningen gælder, så længe du er lærling eller elev på virksomheden. Forsikringerne stopper derfor, måneden efter at du holder op som lærling eller elev .
 

Opsparing til pension

Hvis du er lærling eller elev under 18 år, sparer du ikke op til pension endnu.

Når du fylder 18 år, og kommer med i den almindelige pensionsordning, begynder du også at spare op til pension. 
 

Voksenlærlinge

Bliver du ansat som voksenlærling, kommer du med i den almindelige pensionsordning.  

Industriens Pension er en del af din overenskomst

Industriens Pension er ejet af parterne fra din overenskomst. Derfor er det også dig som medlem, der får hele overskuddet.
Der er ikke nogen aktionærer, der skal tjene penge på din pensionsordning.

3F logo Dansk Industri logo Dansk Metal logo Dansk El-forbund logo Malerforbundet logo Blik og Rør logo Serviceforbundet logo