Din overenskomst giver dig flere muligheder for at spare ekstra op
Du kan bede din arbejdsgiver om at bruge noget af din løn til ekstra pensionsopsparing
Du kan bruge dine fritvalgsmidler til at spare ekstra op
Du kan selv indbetale et fast beløb hver måned
Spar mere til din pensionsopsparing
Selv små beløb kan henover et helt arbejdsliv gå hen og blive til rigtig mange penge, når du skal på pension. Du kan indbetale mere til din pension på forskellige måder.
Gennem din arbejdsgiver Hvis du er en del af industriens overenskomst, betaler din arbejdsgiver typisk ti procent og du betaler to procent i pensionsbidrag af din løn. Hvis du ønsker selv at indbetale mere til din pensionsopsparing, skal du kontakte din arbejdsgiver, og så vil de sørge for at der automatisk går en større del af din løn til din pensionsopsparing. Du vælger naturligvis selv, hvor meget du ønsker at betale ekstra ind til din pension.
Privat indbetaling Du kan også selv vælge at indbetale en fast sum hver måned, eller indbetale en engangssum.
På Min side kan du hurtigt beregne, hvad en ekstra indbetaling kan betyde for din pension.
Gå til selvbetjeningen "Spar ekstra op" på Min side
Fritvalgsmidler Din arbejdsgiver betaler hver måned en del af din løn til din Fritvalgskonto. De penge kan du blandt andet bruge til at betale ekstra til pension.
På Min side kan du hurtigt beregne, hvad det vil betyde, hvis du bruger nogle af dine fritvalgsmidler til at spare ekstra op.
Industriens Pension er ejet af parterne fra din overenskomst. Derfor er det også dig som medlem, der får hele overskuddet.
Der er ikke nogen aktionærer, der skal tjene penge på din pensionsordning.