Pensionsplan - planlæg udbetalingen af din pension

Med en pensionsplan får du overblik over, hvor mange penge du har til rådighed de første mange år som pensionist. Du kan også se, hvordan du bedst sammensætter dine udbetalinger, så du får mest muligt ud af din opsparing. Du kan lave din egen pensionsplan på Min side.

Se, hvordan din økonomi kommer til at se ud, når du går på pension.

Telefon

70 33 70 70

Få overblik over din pension

En pensionsplan er et rigtig godt værktøj til at få overblik over din pension. 

Pensionsplanen viser dig år for år, hvordan din økonomi vil se ud som pensionist, og hvordan du kan få udbetalt dine forskellige pensioner, så du bliver modregnet mindst muligt i folkepensionen og andre ydelser fra det offentlige. 

Du kan også bruge pensionsplanen til at eksperimentere med forskellige pensionsaldre. Når du laver din pensionsplan, kan du prøve at vælge forskellige pensionstidspunkter og se, hvad der sker med din økonomi. Du kan også se, hvordan din økonomi ser ud, hvis du går ned i tid på arbejdet.  

Sådan laver du en pensionsplan

Medlemmer over 55 år kan lave en pensionsplan på Min side. Når du laver en pensionsplan, skal du: 

  • Udfylde en række oplysninger om dig og din eventuelle partner for at kunne tilpasse pensionsplanen bedst mulig.
  • Svare på spørgsmål om indkomst-, formue- og skatteforhold med oplysning om ønsket pensionsalder.
  • Give os oplysninger om dine/jeres andre pensioner. Disse oplysninger henter du på PensionsInfo.dk.

    Ud fra de oplysninger, du giver os, danner vi automatisk en pensionsplan til dig. Er der mindre end tre måneder til dit pensionstidspunkt, kan du starte udbetalingen af din pension på baggrund af pensionsplanen.

  • Log på Min side og lav din pensionsplan

    Industriens Pension er en del af din overenskomst

    Industriens Pension er ejet af parterne fra din overenskomst. Derfor er det også dig som medlem, der får hele overskuddet.
    Der er ikke nogen aktionærer, der skal tjene penge på din pensionsordning.

    3F logo Dansk Industri logo Dansk Metal logo Dansk El-forbund logo Malerforbundet logo Blik og Rør logo Serviceforbundet logo