Vi er en del af din overenskomst

Industriens Pension er pensionsselskab for timelønnede ansatte i industrien, og vi er et af de mange goder, som overenskomstparterne har besluttet. Vi er ejet af en række fagforbund og af DI. 
 

Vores ejere

Vi er ejet af 3F, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk EL-forbund, Malerforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet samt Serviceforbundet.

Vores ejere får ikke del i overskuddet – alle pengene går til medlemmerne.

Vi er et af landets største pensionsselskaber

Med knap 430.000 medlemmer og cirka 7.500 virksomheder, der indbetaler til pensionsordningen, er Industriens Pension et af Danmarks største pensionsselskaber.

I dag har selskabet cirka 220 medarbejdere. Selskabet er beliggende centralt i København.

Industriens Pension er en koncern med et holdingselskab, IndustriPension Holding A/S og to datterselskaber, Industriens Pensionsforsikring A/S og Industriens Pensions Service A/S.

 

Se nøgletal

medlem

Blandt de bedste

Industriens Pension har gennem de seneste 10 år opnået et gennemsnitligt årligt afkast på 8,5 % for den samlede portefølje på tværs af alle aldersgrupper. Det placerer os helt i toppen blandt landets pensionsselskaber.

Administrationsomkostningerne er blandt landets laveste. I 2025 betaler hvert medlem 27 kr. om måneden for administration af deres pensionsordning.

Undersøgelser fra bl.a. konsulenthuset Loyalty Group viser, at Industriens Pension er blandt de pensionsselskaber, der har de absolut mest tilfredse og loyale kunder.

Industriens Pension er en del af din overenskomst

Industriens Pension er ejet af parterne fra din overenskomst. Derfor er det også dig som medlem, der får hele overskuddet.
Der er ikke nogen aktionærer, der skal tjene penge på din pensionsordning.

3F logo Dansk Industri logo Dansk Metal logo Dansk El-forbund logo Malerforbundet logo Blik og Rør logo Serviceforbundet logo