Et godt tilbud i det lokale supermarked frister de fleste, og mange krydser gerne hovedgaden, hvis vaskepulveret er billigere på den anden side af gaden. Til gengæld tænker mange ikke over, at man med få klik på laptoppen ofte kan spare meget store beløb i administrationsomkostninger ved at samle sine pensioner i ét selskab.
En opgørelse fra Industriens Pension viser, at hvis du fx sparer 1.000 kr. om året i administrationsomkostninger ved at samle dine ordninger som 40-årig, kan det give dig over 50.000 kr. ekstra på opsparingen, når du skal på pension som 69-årig. Det høje beløb skyldes, at dine besparelser også bliver forrentet.
Beløbet kan være både større og mindre alt efter, hvor meget du betaler i administration i dine nuværende selskaber, og hvornår du samler opsparingerne. Hvis du har mange forskellige opsparinger, kan besparelserne i nogle tilfælde blive væsentlig større.
”Mange danskere har opsparinger flere steder, fordi de ved jobskifte også har skiftet pensionsselskab. Betaling for administration er lidt usynlig, fordi pengene bliver trukket fra opsparingen. Derfor er der nok mange, som ikke tænker over det,” siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension.
Administration for kun 24 kr. om måneden
Hvis du skifter til Industriens Pension, kan du samtidig glæde dig over, at selskabet i en del år har haft branchens laveste administrationsomkostninger pr. medlem.
I 2021 er omkostningerne til administration således blot på 24 kr. om måneden, hvilket er det samme som i 2020. De lave omkostninger betyder, at der i sidste ende bliver mere til opsparingen.
Sådan gør du
Hvis du gerne vil samle dine pensioner, kan du starte med at besøge PensionsInfo.dk og få et overblik over, i hvilke selskaber du har opsparinger.
Hvis du gerne vil samle din pension i Industriens Pension, kan du blot logge ind på Min side på industrienspension.dk. Herfra bliver du guidet.
Tre gode råd…
Ekstra opsparing som 69-årig ved besparelse i administrationsomkostninger på 1.000 kr. om året:
Nuværende alder: 25 år | Nuværende alder: 40 år | Nuværende alder: 50 år | |
Ekstra opsparing som 69-årig | 116.000 kr. | 52.000 kr. | 27.000 kr. |