2SimoneS770x514
"Noget af det fedeste ved IP som arbejdsplads er netop, at her er en god stemning og en engageret medarbejderflok. Folk deltager i de sociale arrangementer, og alle hjælper hinanden – det kommer helt naturligt – og her er ingen dumme spørgsmål eller rundsave på albuerne. Simone Solgaard, aktuar, 6 år i Industriens Pension

Stejl læringskurve og forskelligartede opgaver

Jeg startede som student i IP, og da jeg blev færdiguddannet aktuar for 2 år siden, blev jeg en fast del af aktuarteamet. 

Mine opgaver spænder bredt, men jeg sidder bl.a. med fastlæggelse af priser på vores forsikringer, hvor jeg er en del af hele beregningsprocessen. Derudover er jeg med til at anmelde vores tekniske grundlag til Finanstilsynet. Det tekniske grundlag er en beskrivelse af hele vores pensionsordning så at sige. Her forklarer vi, hvilke forudsætninger vi beregner ud fra og går helt ned i detaljen i forhold til, hvordan vores opsparingstyper og forsikringer er strikket sammen, og hvorfor de lige netop er sat sammen på denne måde. 

Den årlige opgørelse af ÅOK er jeg også en fast bestanddel af, og det er her, hvor vi oplyser om alle de samlede omkostninger for det kommende år, dvs. administrationsomkostninger og investeringsomkostninger. Det er store datamængder og komplekse beregninger, der danner grundlaget for en sådan opgørelse, så det er guf for en talnørd som mig.  

 

Er med, når der skal tænkes nyt 

En opgave, der har været særligt spændende for mig at være med på, var et pilotprojekt på et nyt produkt. Det var sjovt at være med til at finde ud af, hvordan vi kunne bygge det op fra bunden, så vi i dag har et velfungerende system under et solidt produkt. Det gav en virkelig god grundforståelse af, hvad det er at drive forsikring og pension. 

Alt i alt får jeg lov til at have fingrene nede i mange forskellige aspekter af vores forretning i form af programmerings- og dataarbejde, analyser, beregninger, regnskab, fastlægning af satser, komplekse udtræk og kvalitetssikring. 
 
Den store variation i opgaverne og den alsidige hverdag er også noget af det, som gør det interessant at være her. Man dykker ikke bare ned i ét område, som så er det eneste, man får lov at beskæftige sig med. Næh, jeg føler virkelig, at jeg her får både den bredde og dybe viden, og at jeg hele tiden bygger på og udvikler mig. 

 

3SimoneS770x514

Åben dialog med leder skabte balance 

For mig er en karriere i balance at kunne arbejde med det, der motiverer mig, og selvfølgelig er der altid nogle opgaver, der bare skal løses, men jeg tror, at vi alle har forskellige præferencer, når det kommer til, hvilke opgaver vi finder mere interessante end andre. Det tog jeg en åben snak med min leder om på et tidspunkt, som ”mødte” mig, og jeg var så heldig, at det godt kunne lade sig gøre, at vi rokerede lidt rundt på nogle af opgaverne, så jeg fik tildelt endnu flere af den type, som virkelig motiverer mig, og kom af med nogle af dem, som jeg fandt mindre motiverende. 

En streak på 1360 dage 

Noget ikke alle mine kolleger ved, er at, jeg faktisk - as we speak - har en 1360 dages streak på min duolingo. Det startede under corona, og så er jeg ikke stoppet igen.

Simone arbejdsplads

Job

Fangede Simones fortælling din interesse?

Få besked, når der dukker nye stillinger op i  Aktuariatet