Giv pensionen vokseværk

Vil du gerne spare ekstra op til pension, kan du med fordel indbetale til Industriens Pension. 250 kr. om måneden kan vokse til 140.000 kr.

Vores drømme er forskellige, men de fleste koster penge at udleve. Derfor kan du overveje at give din pension et boost. Selv mindre beløb kan løbe op, i takt med at pengene forrentes. 

”Lige nu er et godt tidspunkt at give sin pension et eftersyn. Året nærmer sig sin afslutning, og der kan være luft i budgettet til at indbetale ekstra,” siger Joan Alsing, forsikringsdirektør i Industriens Pension.

Fra 250 til 140.000 kr. 
Beregninger fra Industriens Pension viser, at 250 kr. nemt kan blive til 140.000 kr., hvis et medlem på 40 år indbetaler 250 kr. hver måned, til vedkommende fylder 67 år.

Fordele ved Industriens Pension 
Mange vælger i dag at gå i banken for at ind­betale ekstra til pension. Det kan være forbundet med flere omkostninger. Selv om du indbetaler ekstra til Industriens Pension, skal du stadig kun betale 26 kr. om måneden til administration.

Du vælger selv, om de ekstra indbetalinger skal gå til et engangsbeløb i form af en aldersopsparing, en ratepension eller en livslang pension. Hvad, der er bedst, afhænger af alder og opspar­ing. Indbetalinger til aldersopsparing betyder fx, at du undgår modregning i offentlige pensioner.

”Vi vil gerne være med til at sikre, at medlemmerne får det optimale ud af deres indbetalinger – og op­fordrer derfor til, at de kontakter os,” siger Joan Alsing. 

Se her, hvis du er over 60 år

 

Er du over 60 år, kan du få en gratis senioranalyse, som kigger på husstandens samlede økonomi, og hvordan det bedst kan betale sig at indbetale ek­stra. 
Læs mere her: Senioranalyse.


Fordele ved at indbetale ekstra

  • Selvom du indbetaler ekstra, skal du stadig kun betale 16 kr. om måneden i admin­istration.
  • Industriens Pension er gode til at investere - 100 kr. indsat i 1993 er nu vokset til mere end 700 kr.
  • Du får overblik over dine ordninger, når de er samlet i ét selskab.