Joan Alsing 2

Hej!

Hyggeligt, at du vil kigge forbi og høre lidt om vores arbejdskultur og den måde, vi går til hinanden på som kolleger!

Vi er sat i verden for at sikre et økonomisk trygt arbejdsliv og alderdom for de hundredetusinde industriarbejdere, der er med til at udgøre rygraden i finansieringen af vores velfærdssamfund. 

Skal vi lykkes med det, er det nødvendigt at vi har de rigtige medarbejdere. I Industriens Pension betyder det; de rareste kolleger med de skarpeste hjerner – men bestemt ikke dem med de skarpeste albuer. 

Som arbejdsgiver tror vi på, at vi opnår de bedste resultater, hvis vores medarbejder kan opbygge en meningsfuld og balanceret karriere, hvor man ikke behøver at ofre de vigtig ting i livet. I Industriens Pension fokuserer vi derfor på ordentlige arbejdsvilkår og pladsen til det hele menneske, hvor du kan balancere karriere, fritid, familie og venner.

Så selvom jobbet en sjælden gang kan kræve en ekstraordinær indsats, behøver du ikke at aflyse aftenaftaler i tide og utide eller være tilgængelig udenfor normal arbejdstid. Og du vil opleve en nærmeste leder og en samlet ledelse, der har forståelse for både faglige og personlige behov, og som anerkender og respekterer dig som menneske – og ikke mindst værdsætter dine input og din arbejdsindsats. Samtidig har din leder din ryg og bakker op om din personlige og faglige udvikling.

Joan Alsing - Billede 2

Hos os vil du opleve, at ”nulfejlskultur” er et fy-ord. Her tror vi nemlig på, at det er vigtigt, at vi taler åbent og nysgerrigt om fejl, så vi alle kan lære af dem og sammen blive bedre. Og det er helt okay, at man ikke har løsningen på alle problemer. Det er nemlig noget, vi finder sammen i fællesskab. 

Derudover skal vi alle turde tale åbent om vores usikkerheder og frit kunne præsentere idéer og tanker uden frygt for at blive latterliggjort eller irettesat af kolleger eller nærmeste leder. På den måde kan vi alle nemlig gå gladere til og fra arbejde. Med andre ord er ordentlighed og psykologisk tryghed altså den hjørnesten, som vores kultur er bygget omkring.  

Ja, undskyld, nu har du hørt på mig plapre et par minutter om ordentlighed og balance. Jeg kunne egentlig også have ”sparet på blækket” og nøjedes med at sige: Hos Industriens Pension får du en karriere i balance.

Jeg glæder mig til at lære dig bedre at kende over frokosten nede i kantinen.