Omgivet af medspillere
Det er lidt sjovt, for efter jeg startede i IP som fastansat, fandt jeg ud af, hvor meget det betyder at trives på sin arbejdsplads. Jeg var tidligere i en stor investeringsbank og fungerede ok i mit job, men jeg trivedes ikke.
Det her med at være omgivet af medspillere betyder virkelig meget. Her er der sjældent behov for at pege fingre, når det går galt. Vi vil hellere kigge fremad og sammen få løst problemet. Det vidner om en sund kultur.
Giver den en ekstra skalle, men smutter tidligt om fredagen
Her er også den fleksibilitet, som mange i IT-branchen nok er vant til – der er vi nok ikke så anderledes. Men igen, det her med at være omgivet af medspillere, hvor vi sammen får løst opgaverne, gør også, at jeg har lyst til at give den en skalle. Men det er mit eget valg, og hvis jeg gør, så smutter jeg bare lidt tidligere på weekend om fredagen.
Oldgræsk til husbehov
Noget ikke engang mine kolleger måske ved om mig, er, at jeg har læst latin som sidefag på universitetet, og så kan jeg faktisk også lidt oldgræsk, hvis der skulle blive brug for det.