Kompetente kolleger, der inspirerer og gør mig klogere
For mig har det været en særlig god dag, når jeg får løst en opgave, som har rumstereret i baghovedet over længere tid.
Det kan også være, jeg har været til et møde med forskellige kolleger, hvor der har været en god og konstruktiv stemning. Vi er jo alle specialister på vores områder, og folk i IP er virkelig kompetente, så det er super motiverende, når man går fra et møde og oplever, at vi alle er blevet klogere og har haft mulighed for at komme med input.
Mødt af stor forståelse og rummelighed
Noget af det, jeg også virkelig sætter pris på ved IP, er, at der har været perioder, hvor jeg har skullet bruge mere tid med familien. Der har både min chef og IP været virkelig hjælpsomme.
Så da jeg havde brug for, at mit arbejde i en periode blev indrettet efter, at jeg kunne få det hele til at lykkes derhjemme ved fx at være på deltid i en periode eller have ekstra fleksibilitet, så blev jeg mødt af stor forståelse og rummelighed. Det er jeg og min familie meget taknemmelige for.
Samler på designerlamper
Noget af det, jeg godt kan lide at tumle med, når jeg ikke er på arbejde, er, at jeg i mange år har købt og samlet på designerlamper fra 60’erne. Så jeg er lampemand i min fritid.